Konkurrencebetingelser for DM i e-krydsord

Generelle vilkår for deltagelse i konkurrencen DM i e-krydsord på woordy.dk

Arrangør

Konkurrencen arrangeres af Woordy by Story House Egmont i samarbejde med Hjemmet, Hendes Verden, Alt for Damerne, Her&Nu, Strødamvej 46, 2100 København Ø, CVR: 83 13 11 28

Hvem må deltage

For at deltage i DM i e-krydsord skal du være minimum 18 år og have folkeregisteradresse i Danmark. Ansatte i Egmont-koncernen og medlemmer af deres husstand kan ikke vinde konkurrencen.

Sådan deltager du

Deltagelse i konkurrencen er købsbetinget og kræver et abonnement på Woordy. Et abonnement er løbende, koster 29 kr. om måneden og er uden binding. Du kan til enhver tid vælge at opsige dit abonnement til ophør af den igangværende abonnementsperiode. Læs mere om abonnementsbetingelser her. For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dig DM i e-krydsord på woordy.dk/dm ved at indtaste din e-mail og acceptere konkurrencevilkårene, så vi må sende dig e-mails ang. konkurrencen samt kontakte dig, hvis du har vundet. Vi gør opmærksom på, at al data vedr. DM i e-krydsord slettes efter endt konkurrence.

Konkurrencen og udtrækning af vindere

Konkurrencen vil være åben for deltagelse i perioden fra den 1. august til den 31. august. Deltageren med flest point kåres som Danmarksmester i e-krydsord og vinder førstepræmien. Der er præmier til de 6 bedste spillere.

Konkurrencens vindere findes ved monitorering af point hos de tilmeldte spillere. Hvis der er flere end 6 spillere med samme highscore, vil vi yderligere udvælge ud fra den tid, der er brugt på opgaverne.

Top 6 får besked via e-mail. Deltagerne har 5 dage til at svare og angive adresse osv. – ellers går præmien videre til den næste på listen.

Alle præmier bliver sendt med post eller e-mail efter endt konkurrence.

Konkurrencens præmier er:

1. Præmie:

KitchenAid Artisan 6,9 liter: Den kraftfulde storebror i KitchenAid’s røremaskinefamilie, 6.9 liter Artisan Mixer, der har en skål på 6.9 liter og en motor med hele 1.3 hestekræfter, kan med sin smukke æstetik og imponerende power gøre madlavning til en fornøjelse for alle typer madentusiaster og store familier. Værdi: 6999 kr. + Pengepræmie: 5000 kr.

Værdi i alt: 11.999 kr.

2. Præmie:

2 Sengesæt Night&Day, værdi: 998 kr. + Sengetæppe Night&Day, værdi: 899 kr. + 4 klassiske Pillivuyt Plissé termokrus, værdi: 699 kr. + 6 numre af Hjemmet Krydsord, værdi: 221,70 kr.

Værdi i alt: 2817,70 kr.

3.-6. præmie:

Termokande fra Rosendahl, værdi: 499 kr., 6 snapseglas fra Lyngby, værdi: 249 kr., 6 numre af Hjemmet Krydsord, værdi: 221,70 kr.

Værdi ialt: 969,70 kr.

Præmier kan ikke byttes til kontanter eller andre produkter.

Håndtering af personoplysninger

De personoplysninger, som du afgiver i forbindelse med konkurrencedeltagelse bruges kun til at administrere konkurrencen, herunder fremsendelse af præmier. Woordy by Story House Egmont håndterer dine oplysninger i overensstemmelse med persondataloven. Ønsker du yderligere indblik i, hvordan dine data anvendes, kan du læse vores privatlivspolitik her.

Ansvar og rettigheder

Hvis DM i e-krydsord af en eller anden grund ikke kan gennemføres som planlagt, forbeholder Woordy sig ret til når som helst at ændre betingelserne, herunder præmien samt vilkår og betingelser. Eventuelle ændringer udsendes på samme mailadresser, som man har tilmeldt sig konkurrencen med.

Ved mistanke om snyd forbeholder Woordy sig retten til at udelukke deltagere uden varsel. Woordy frasiger sig ethvert ansvar for direkte, indirekte eller utilsigtet tab, der er forårsaget ved deltagelse i konkurrencen.

Hvis der er grund til at antage, at konkurrencebetingelserne ikke overholdes, eller at der er givet forkerte, ulovlige, falske eller ugyldige oplysninger, forbeholder Woordy sig retten til at nægte at behandle en tilmelding eller udlevere præmien.

Woordy by Story House Egmont bærer intet ansvar for eventuelle trykfejl og utilsigtede misforståelser i forbindelse med konkurrencen.

Konkurrencebetingelserne er underlagt dansk lovgivning. Vinderen accepterer at være underlagt dansk lovgivning.